Blog

Sådan bliver du langtidsholdbar i ledelse uden at skrante

Mindfulness-in-the-office-1
Ledelse

Sådan bliver du langtidsholdbar i ledelse uden at skrante

Langtidsholdbar ledelse handler om at holde sig fysisk og mentalt i god form

Professor Bente Klarlund Pedersen gav de cirka 100 ledere på vores konference om Langtidsholdbar Ledelse en evidensbaseret og knivskarp tur gennem de forhold og faktorer, der påvirker vores fysiske og mentale helbred og overraskede ved også at bringe ærefrygt, frivilligt arbejde og det at passe sine børnebørn i spil som sundhedsfremmende.

Af journalist Tina Juul Rasmussen

Få styr på dine telomerer, så får du styr på din ledelse

Bente Klarlund sagde det lidt i sjov … og så alligevel ikke helt. For telomererne har betydning for vores aldring.
Til daglig er Bente Klarlund professor i integrativ medicin, dr.med., overlæge og leder af Trygfondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet. På konferencen i langtidsholdbar ledelse tog hun deltagerne igennem en tour de force i sundhed for at give svar på spørgsmålet: Hvordan holder vi os som ledere og mennesker sunde og raske, både fysisk og mentalt, så vi bliver langtidsholdbare både i lederjobbet og i livet i al almindelighed?

Og det er her telomererne kommer ind i billedet. Telomerer sidder i enden af vores kromosomer – lidt ligesom den plastdims, der indsnævrer spidsen af et snørebånd, og de bliver kortere for hver celledeling, indtil de til sidst er helt væk. Så visner og dør vores celler, og jo hurtigere, det sker, desto hurtigere går vores aldring. Men vi kan faktisk påvirke og forlænge vores telomerer positivt og dermed også vores aldring, forklarede Bente Klarlund.

– Elizabeth Blackburn, Nobelpristager i medicin, har påvist, at både livsindstilling og livsstil er med til at påvirke vores aldring. Så når jeg siger: ”Få styr på jeres telomerer, så har I styr på jeres ledelse”, er det ikke bare pjat. Fx har Blackburn undersøgt, hvilken betydning indstillingen til stress har. Er vi bange for stress, udskiller vi kortisol, som påvirker os negativt. Hun målte telomererne hos mødre, som passede meget syge børn – noget af det mest stressende, man kan tænke sig. Og hendes studie viste, at mødrene faktisk var modstandsdygtige overfor kronisk stress. De fik ikke forkortet deres telomerer, fortalte Bente Klarlund, som også pointerede, at kronisk stress er tæt koblet til kronisk inflammation i kroppen. Og kronisk inflammation er associeret til sygdomme som kræft, Type 2 diabetes, hjertesygdom, lungesygdom, depression og demens.

Spring gerne et par måltider over

Skal vi være langtidsholdbare som ledere og mennesker, er KRAM-faktorerne – Kost, Rygning, Alkohol og Motion – ikke til at komme udenom, og her var Bente Klarlund også helt klar i mælet:

– I skal ikke ryge nogen former for tobak! Det forkorter livet og øger risikoen for aldersbetingede sygdomme.

– I forhold til vores kost viser den seneste forskning, at kalorierestriktion er godt. Ikke for at tabe sig, fordi det betyder faktisk ikke så meget, om man har et BMI på 27, men kalorierestriktion har betydning for aldringen, viser forsøg med aber. Dødeligheden er lavere hos dem, som spiser lidt færre kalorier, end de har brug for. Derfor er det bedre at spise måltider fremfor at snacke hele tiden – og måske endda springe både morgenmaden og frokosten over. Det gør I sikkert alligevel, fordi I har så travlt som ledere, sagde Bente Klarlund.

Vi skal bevæge os – hver dag!

Motion er en anden helt uomgængelig vigtig faktor i en sund aldring.

– Vi kan nedsætte vores risiko for 35 sygdomme, herunder 13 former for cancer, ved at gå eller jogge 30 minutter om dagen. Fysisk aktivitet har en anti-inflammatorisk effekt. Et enkelt studie, vi selv har lavet, viste, at når forsøgspersonerne gik fra 10.000 til 1.500 skridt om dagen i en periode på 14 dage, tabte de både i kondition og vægt. Men det var muskelmassen, som svandt, ikke fedtet. Fedtet i blodet steg, når de fik fedt at drikke, og de udviklede prædiabetes. En MR-skanning efter to uger viste en markant vækst i bugfedme.

Udover forringelsen i den fysiske sundhed blev deres evne til at koncentrere sig og fokusere også svækket, fortsatte Bente Klarlund.

– Så det, I gør lige nu – sidder stille i en foredragssal – gør, at I tænker dårligere. Fysisk aktivitet nedsætter også risikoen for demens, og det er godt at stå og gå, når det gælder kreativitet. Har du et job, hvor du sidder ned mere end otte timer om dagen, skal du op på en times fysisk aktivitet for at udligne, fortalte hun og tilføjede, at vi også responderer bedre på psykisk stress, når vi er fysisk veltrænede.

– Men det betyder altså ikke, at I skal sende stresssygemeldte medarbejdere ud at løbe. Derimod er det i orden at I som ledere løber en tur i arbejdstiden, for hvis I ikke er i god form, kan I ikke tage ordentlig vare på andre.

Drik moderat og jævnt – undtagen kaffe

Hvad så med stimulanserne – alt det, vi godt kan lide at drikke?

– Kaffe er godt – jo mere, desto bedre faktisk, fordi det nedsætter risikoen for demens. Og et par glas alkohol om dagen nedsætter dødeligheden. Men man skal ikke drikke hele ugerationen på én gang – det giver en overdødelighed. Så drik jævnt og moderat, anbefalede Bente Klarlund, der også fremhævede faktorer som frivilligt arbejde, at passe sine børnebørn og at dyrke sociale relationer og ærefrygt som sundhedsfremmende.

– Gode sociale relationer giver større chance for overlevelse, nedsætter risikoen for demens, er stresshæmmende og inflammationsdæmpende. Ensomhed, derimod, har samme effekt som at ryge 15 cigaretter om dagen, især for mænd. Og det koster tre år af vores liv.

– Frivillighed er også en helbredsfaktor, lige som latter, forfængelighed, ærefrygt – at opleve noget, som henrykker eller begejstrer – og at passe sine børnebørn. Der er 37% lavere dødelighed hos bedsteforældre, der ser efter deres børnebørn, konstaterede Bente Klarlund.

10 råd til et langt liv uden skranten

Bente Klarlund har sammenfattet sine budskaber i ti gode råd til et langt liv uden skranten:

  1. Drop tobak i enhver form
  2. Dyrk motion mindst 30 minutter hver dag og gerne mere. Få pulsen op mindst to gange om ugen
  3. Spis først, når du er sulten Spis varieret, mest grønt, og ikke for meget 
  4. Drik vin i moderate mængder, fordelt over hele ugen
  5. Minimér din udsættelse for støj og forurening
  6. Tag vare på din mentale sundhed. Vær optimistisk og undgå unødig bekymring 
  7. Sov rigeligt, mindst syv timer i døgnet
  8. Tro på noget. Oplev ærefrygt. 
  9. Gør noget meningsfyldt for dig selv eller andre 
  10. Dyrk familie og venner. Og sæt dem gerne i kalenderen

Læs mere om prof. Bente Klarlund på www.benteklarlund.dk